Furniture Station styregruppen blev kontaktet af produktionsselskabet Blu forud for TV2 Fri optagelser til et nyt Livsstilsprogram, hvor fem passionerede opkøbere tager ud på sommerlandets markeder, heriblandt Onsdagsmarkedet i Tarm, for at byde på danskernes skjulte skatte.
Elin Finnerup var sød at donere 4 gamle FDB stole, som blev auktioneret væk i programmet – hvor meget de indbragte, er en statshemmelighed, indtil programmerne går i luften i det nye år – men beløbet går til Furniture Station projektet og vi siger stor tak til Elin og til TV2 Fri, fordi de fandt vores projekt spændende nok til at inddrage i fortællingen.
Også stor tak til Birger Dam, Svend Åge Mortensen og Janni Juhler for at stille op til optagelserne.