Igangsættelsestilskud bevilliget

Økonomi- og erhvervsudvalget har november 2017 bevilliget 250.000 kroner til FDB Furniture Station projektet. Pengene skal bruges som igangsættelsestilskud. Ønsket er, at en selvstændig almennyttig ejendomsfond under TUF skal overtage bygningen.

FEDT TAK!!

Skjern Bank

Modtaget skriftligt tilsagn fra Skjern Bank vedr. overtagelse af Stationen – STOR tak til banken!

Furniture Station arbejdsgruppen og Skjern Bank

Afslag Realdania Underværker

Afslag på fondsansøgningen med nedenstående begrundelse og konklusionen må være, at vi har ansøgt lidt for tidligt i projektfasen.

Som udgangspunkt er det jo en fin bygning I har, og en god idé.

For et så ambitiøst projekt mangler dog en konceptbeskrivelse/forretningsplan, der redegør for markedspotentialet for et sådan formidlingssted. Altså hvad er behovet for netop denne funktion i lokalområdet? Og hvor mange mennesker vil besøge det? Er der gode eksempler fra andre lignende steder? Og ikke mindst hvordan opnås en bæredygtig drift efter realisering? Dertil, hvilke samarbejder er der med FDB, andre design- og arkitekturorganisationer eller lokale foreningsfunktioner? Derudover er det også altid godt med flere eksterne finansieringskilder.  

Projektet har helt klart potentiale, men det kræver – set herfra – noget mere udvikling for at man klart kan se projektet for sig. Med et mere klart koncept kunne det godt være relevant for Underværker igen.