Hvem er vi?

Ideen til Furniture Station opstod i TUF (Tarm Udviklingsforum) regi tilbage i januar 2017, hvor det, i pressen, blev meldt ud, at Tarm Stole & Møbelfabrik stod til nedrivning. 

Tarms gamle møbelfabrik rives ned | dbrs.dk

Stolefabrikken januar 2017

Tanker om et møbelmuseum i Tarm | dbrs.dk

… og blandt de frivillige i Tarm er der aldrig langt fra tanke til handling, så allerede i februar 2017 afholdt TUF et brainstorming møde på Stolefabrikken, hvor interessenter fra blandt andet Ringkøbing-Skjern kommune, Byrådet og Museet og Egnshistorisk samling var inviteret med.

Stolefabrikken februar 2017

FDB-historien sikret for eftertiden | dbrs.dk

Nedrivningen af fabrikken var så småt påbegyndt og man fandt det derfor oplagt, at slå to fluer med ét smæk og undersøge muligheden for at fortælle historien om Stolefabrikken på den anden side af vejen – for derved at kunne redde den gamle stationsbygning.

Uhrenholts billeder fra nedrivningen feb. 2017

FDB-møbler i Tarm: Placeringen er på plads | dbrs.dk

Allerede i november 2017 hjalp Økonomi & Erhvervsudvalget projektet i gang med et igangsættelsestilskud på 250.000kr. fra Vækstpuljen og det skulle vise sig ikke at være forgæves! 

Vækstpuljemidler bevilliget til FDB Furniture Station | dbrs.dk

Tarm Station lå på daværende tidepunkt i et lukket konkursbo med et ejerpantebrev på 1 mio. kr.! 

Den frivillige forening, som, i 2017, blev oprettet til at stå bag Furniture Station, overtog Tarm Station og Pakhus fra Skjern Bank for den nette sum af 1 kr. i 2018.

Området havde desværre fået lov til at ligge faldefærdigt hen i alt for mange år. Der var skodder for vinduerne og graffiti på væggene og bygningernes signal om forladthed og udkant var det første syn, som mødte gæster, turister og potentielle tilflyttere ved ankomst til Tarm med toget.

Det syn ville vi gerne lave om på, samtidig med at vi ville fortælle historien om Tarm Stole – & Møbelfabrik, der indtil 1980 var rammen om FDB møbler med designklassikere fra store danske arkitekter som Børge Mogensen og Poul M. Volther.

Fabrikken i Tarm er en afspejlingen af hele udviklingen i mindre byer” Læs Dagbladets artikel fra 2021 HER

I starten var håbet nok, at FDB havde en pose penge, som de ville smide i projektet og tanken var oprindeligt, at stedet skulle kunne driftes via salg af FDB møblerne, som var kommet på mode igen. Arbejdsgruppen forestillede sig et museum med fortællingen om Tarm Stole & Møbelfabrik samt udstilling af FDB møbler, som rent faktisk ville kunne bestilles via en touchskærm på stedet! 

Meeen det kunne FDB’s  set-up på daværende tidspunkt ikke klare og tankerne gik herefter på at kunne drifte stedet via udlejning af pakhuset ifølge nedenstående vision:

Visionen for Furniture Station er at skabe et hus, som emmer af sjæl og autenticitet. Et unikt kulturhistorisk miljø, som på den ene side er både ”museum” og ”forsamlingshus” og på den anden side så meget mere end det: Museum og forsamlingshus løftet op på et nutidigt niveau med pop-up events og projekter i skøn forening med nostalgi og historiefortælling.

Siden skødet blev underskrevet tilbage i 2018, er der lagt rigtig mange frivilligtimer i nedrivning, oprydning og fondsansøgning og arbejdsgruppen har samtidig hvert år afholdt en masse sociale pop-up events, såsom Street Food, julemarked, halloween, foredrag mm. – så der hele tiden har været liv på stedet.

Vi vil gerne skabe liv og sociale events, som bringer folk sammen, åbner op, inviterer med og danner nye sociale cirkler

I 2024 stod Pakhus1 færdigt og kan lejes til private fester – lokalet er i høj grad bryllupsværdigt! Se mere her

Her på skrivende tidspunkt i 2025 står den på renovering af den indvendige del af stationen samt opførsel af en helt ny mellembygning, som skal forbinde stationen med pakhuset. 

Alt dette har kun kunne lade sig gøre ved hjælp fra lokalbefolkningen og alle herunder! 

1000 tak for støtten – uden jer var vi aldrig kommet så langt:

  • Realdania
  • Ringkøbing-Skjern Kommune via. Vækstpuljen samt Landsbyfornyelsespuljen
  • Nordea Fonden
  • Nykredits Fond
  • Norlys Vækstpulje
  • Frode Madsens Fond
  • Tarm Udviklingsforum via. Byforamidler
  • Bevica Legatfond II
  • Sydbank Fonden 
  • Fonden for Andelskasserne i område Nord
  • Velux Medarbejderfonden
  • Troldtekt via. donation af loft
  • Lely Center Tarm
  • Anonymt lokalt sponsorat
  • Orla Hansen
  • Panelbyg

Bestyrelsen

  • Formand Janni Juhler  juhleren @ gmail.com (på valg 2025)
  • Næstformand Martin Lemming  action645 @ hotmail.com (på valg 2026)
  • Kasserer Mette Preddey  metterisvig @ hotmail.com (på valg 2026)
  • Henriette Marie Knudsen (på valg 2025)
  • Stefan Hvid Johannesen (på valg 2025)

Suppleant Bruno Skaanning 
Suppleant Ivan Jespersen
Suppleant Christian Mink Juhl Nielsen
Suppleant Willow Spijkerman
Suppleant Michael Damgaard
Suppleanter er på valg hvert år.

Bliv medlem af Stationens Venner på Facebook

Furniture Station arbejdsgruppe

Nyt!

Generalforsamling 2025

Medlemmer af Furniture Station indkaldes hermed til generalforsamling onsdag 7. maj 2025 kl.19.00-21.00 i Pakhus1. TILMELD DIG HER Generalforsamlingen er denne gang lagt lidt sent på året – med den bagtanke, at vi gerne vil kunne vise jer mest muligt af den igangværende renovering. Dørene er derfor åbne fra kl. 18.00 for jer der gerne …

Lej Pakhus1

Pakhus1 lejes ud til fx. bryllupper og konfirmationer og er brandmæssigt godkendt til maks 150 personer (inkl. serveringspersonale mm).

Salen måler 17,3 x 9,64m.

Når I lejer Pakhus1 til jeres fest, hører stationens gamle ventesal automatisk med. Det er også her I finder toiletterne.  Rummet er oplagt at benytte til f.eks. en velkomstdrink + som garderobe eller baren kan placeres her, hvis I har brug for meget plads i salen. Vi har 8 styk Ø80 stå/cocktailborde, som kan anvendes i rummet. Hvis I har brug for mere plads (f.eks. til bryllupskaffen), kan I vælge også at leje lokalet til højre for ventesalen.

Pris weekend- & helligdage

Pris for leje af Pakhus1 = 5.500kr. + 1.200kr for rengøring. Du har adgang til stedet både dagen før dit event og dagen efter dit event (søndag skal man dog senest være ude kl. 12.00 hvis lokalet er udlejet igen om eftermiddagen) og vi giver dig 500kr i rabat på lejen, hvis du bestiller maden til din fest hos en af de lokale udbydere i Tarm (gælder ikke private kokke/kogekoner).

Pris korttidsleje søndag-torsdag

Pris for korttidsleje af Pakhus1 fra kl. 14.00 søndag – torsdag (gælder ikke for helligdage) = 2.500kr. Du har kun adgang til stedet samme dag og skal være ude senest kl. 22.00

Borde & stole

Vi har 18 firkantede 6/8-personers borde (180x90cm) og 12 runde 8-personers borde (Ø160cm) samt banquetstole til 150 personer.

Stedet har et anrettekøkken med industriopvaskemaskine samt mulighed for at varme og anrette maden til din fest.

Service

Forudsat at du elsker genbrug lige så meget som os og kan leve med, at ingenting matcher, har vi masser af service, som I kan låne og hvor vi ikke græder over, hvis I taber en kop eller to.

Bryllupsservice

Alternativt kan man, mod betaling af et depositum/gebyr få adgang til lån af vores bryllupsservice: middagstallerkener Ø28, frokosttallerkener Ø22, dybe tallerkener Ø25, runde fade, ovale fade, salatskåle + rødvinsglas, hvidvinsglas, champagneglas og drikkeglas + bestik (inkl. dobbelt op på knive og gafler), lagkageknive, sovseskeer, kartoffelskeer, salatsæt og servietringe.

Mulighed for lån af fadølsanlæg og køb af Hancock fustager

I har mulighed for at låne fadølsanlæg og købe Hancock fustager gennem os – spørg!

Vi skal alle kunne være her!

– og det gælder i allerhøjeste grad vores naboer. I hverdagene skal I derfor være ude af Pakhus1 senest kl. 22.00 og i weekenden henstiller vi til, at I ikke spiller for højt musik for åbne vinduer & døre efter kl. 22.00.  Døre og vinduer SKAL holdes lukkede fra kl. 24.00 i weekenden og musikken skal slukkes senest kl. 02.00!

Konfetti og lign. er ikke tilladt

– hverken inde (de små stykker farvede papir smitter af på vores gulv) eller ude (ender i alle naboernes haver).

Begrænset brug af levende lys i Pakhus1!

Hvordan efterlader man stedet?

Man efterlader stedet, som modtaget – borde og køkken tørres grundigt af, stole og borde stables, der fejes, er der spildt på gulvet tørrer man det værste op (gulvvask og grundig rengøring står vores frivillige for), affald fjernes, opvaskemaskine og kaffemaskine slukkes og tømmes, lyset slukkes, døre og vinduer lukkes, stedet aflåses og nøglen puttes retur i nøgleboksen.

Leje af duge

For leje af duge, kan man med fordel kontakte Linda fra Vaskeri Vestkysten i Hemmet på 29356200 eller info@vaskerivestkysten.dk. De har firkantede duge på 220x130cm og runde på Ø220

Kontakt os på info@furniturestation.dk for at booke. Vi tager mod bookinger på maks. 2 år ud i fremtiden.

Find mere inspiration HER